Ref. fra ordinær generalforsamling i Skanderborg Løbeklub den 20.3.2024.

1. Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslår Finn.

Finn blev enstemmigt valgt og byder de ca. 40 fremmødte medlemmer velkommen til generalforsamlingen. Finn kan konstatere at generalforsamlingen er rettidig indvarslet.

2. Formandens beretning.

Karin aflægger sin beretning.

Årsberetning for Skanderborg Løbeklub 2023

Skanderborg Løbeklub har efterhånden eksisteret i mange år, dog er vi ikke helt sikre på hvornår den

startede, mener det er i starten 80 èrne og det vil sige at den nok snart har 40 års jubilæum. Klubben

startede med at man skulle kunne løbe en del km før man kunne være med i klubben. Heldigvis har dette

ændret sig, så alle uanset hvor meget man kan løbe og hastighed, er man velkommen i klubben, der er

plads til alle.

I Året 2023 har der været en del klubløb, som havde en stor tilslutning.

Vi startede året med Hylkeløbet, lige i starten af januar. En del fra klubben var mødt op til et hyggeligt løb,

som Ole stod for, desværre var det nærmest kun medlemmer af Løbeklubben der deltog og ikke byens

borgere, hvilket var virkelig ærgerligt – men dem der deltog, fik en dejlig løbetur, en søndag i januar måned.

I april måned drog 21 klubmedlemmer til Silkeborgløbet som blev afholdt som klubløb, en dejlig blanding af

distancer nemlig 5 km, 10 km og 21,1 km flere deltog også i walk 21,1 km. Sådanne arrangementer er rigtig

godt for klubånden, alle kan være med og dette var der heldigvis en del der gjorde.

Som noget nyt blev Galten Byfestløb et klubløb. Vejret var fantastisk og stemningen var super. 4 løb 5 km, 5

løb 10 km og 7 løb halvmarathon. En dejlig dag som alle blev enig om at dette måtte gentage sig til næste

år.

Andre klubløb kan nævnes Frijsenborg løbet, Himmelbjergløbet og Tranbjergløbet. Alle der deltog har

Nævnt, at det er gode løb og ønsker at det bliver klubløb i 2024, hvilket bestyrelsen har taget til sig.

Midsommerstafetten blev afholdt med stor deltagelse, ikke mindre end 10 hold a` 3 personer deltog, 7

mix hold, 2 herrehold og 1 damehold. Vores damehold vandt for 3 år i træk – stort tillykke til dem.

Herreholdet og mixholdet fik en andenplads og dette er jeg sikker på bliver ændret i 2024, der napper vi 1

pladsen i alle kategorier. Vejret var perfekt og alle havde en dejlig aften.

I oktober var vi over 40 personer til Skagen Marathon, samt heppere. Vi var med i alle kategorier, der blev

gået, svedt og ikke mindst grinet og heppet. En løb hans første marathon, en løb hans førte løb. Nogle var

skadet og tog derfor en mindre løbe/gåtur, dejligt at så mange tog med. Om aften havde vi fælles spisning.

En hyggelig weekend som vi sent glemmer.

Mange andre løb har vi deltaget i blandt andet bestseller halvmarathon, hvor 13 deltog – flot løbet. Sejt at så mange tiltog, vi var flere heppere og jeg er sikker på at det oplevede løberne som et positivt pust. Jeg vil

rose alle de heppere, som tager med til løbene og bakker løberne op.

Mange har gjort sig bemærket i 2023, der er en lille flok som løber en del 1/2marathon i løbet af året, det

er bare så flot gået – vi er stolte her i klubben af jer seje løbere. Der skal selvfølgelig også næves, at flere har løbet en helmarathon og trailløb – Flere har rundet en milepæl i antal halvmarathon i 2023 – Flot gået.

Klubben har jo også selv stået for løb i 2023, Skvæt løbet blev afholdt i det flotteste aprilvejr, 2 djævle var

kommet på banen og fik heppet på løberne. Stort flot kagebord var igen i år lækkert og en succes – Tak til

alle dem, der bagte de skønne kager og ikke mindst tak til alle dem der var med til at arrangere løbet og tak

til dem, der var søde til at være hjælpere. 145 var tilmeldt, hvilket var næsten det sammen som året før. Vi

fik ros for det gennemførte og veltilrettelagt eløb.

Søen Rundt blev afviklet i september måned. I år valgte vi at afholde løbet fra Kulturhuset i Skanderborg.

Denne gang med 2 ruter, 8 km med 57 tilmeldte og 157 tilmeldte til halvmarathon. En flot fremgang,

næsten 100 mere end året før. Flere fra klubben deltog både på 8 km og på halvmarathon. Man må sige, at

dem der står for planlægningen, har styr på det, hvilket både løbere og hjælper giver udtryk for. Stor ros

skal I have.

Vi fik besøg af DGI, som afholdte et kursus i hjertestarter. Alle var enig, om at dette var super godt, nogle

var det nyt for og andre var det genopfriskning. Nu har vi mulighed for at hjælpe hinanden hvis vi skulle

være så uheldig at få brug for det.

Kurt afholdt et kursus i Garmin ures funktioner, vi kom godt rundt og blev klogere på hvad uret kan.

Det blev besluttet på et klubmøde at vi igen skal afholde sommerfest. Desværre var vi kommet for langt

hen på sommeren og mange havde andre arrangementer de skulle til, og kunne derfor ikke deltage. Men

festen blev afholdt og alle der deltog, havde en dejlig aften. Man blev enig om at dette skulle gøres om i

2024.

Året Julefrokost blev afholdt på Vester Mølle, vi startede lige over middag med mange forskellige løbelege.

Der blev grinet og svedt. Der blev opfordret til at bade i søen, med efterfølgende sauna besøg. Højt humør

og alle blev enig om at festudvalget havde gjort et stort stykke arbejde – Stort tak til Dem.

Nu skal vi jo ikke glemme projektet ”Nyløbere” mange fra klubben har bakket projektet op. Træner og

medhjælpertrænere har gjort et stort stykke arbejde. Som vi ved, har vi jo medlemmer der bliver skadet,

dette projekt er en rigtig god anledning til at begynde at løbe igen og det kan vi se at en del medlemmer

kommer og løber med. Må sige at projektet er en succes.

Jeg skal jo ikke glemme vores Træner Team, I gør et stort stykke arbejde. I er jo det bærende element i

klubben. Altid velforberedte og godt humør, anderledes træning indimellem. Finn sørger for, at vi bliver

tæsket igennem om fredagen til Crossfitt, mange har haft ømme muskler efter Finn har svinget pisken.

Som et nyt tiltag fik vi lavet en aftale med Kaiser Sport I Horsens, med klub rabat. Klubben blev inviteret til

en klubaften hvor en del fra klubben mødte op til en hyggelig og inspirerende aften.

Vi har stadigvæk en aftale med Liestmann om køb af tøj med den rabat, vi har aftalt. Vi besøgte ham en

gang i foråret og en gang i efteråret. I 2023 fik Skanderborg Løbeklub deres første klubtrøje, klubbens medlemmer kunne vælge imellem 2 farver og 2 modeller. Dog med egenbetaling, men med tilskud fra klubben. Fantastisk når vi er til løb, at kunne kende hinanden og ikke mindst være stolt over, at vi er medlem af Skanderborg Løbeklub.

Flere fra bestyrelsen har arbejdet en del med vores web side, det er glædeligt at siden er up to date og man

igen kan få de korrekte oplysninger om klubben og hvad vi står for.

3 af klubbens medlemmer er ved at tage træneruddannelsen, og fortsætter i 2024 med at gøre

uddannelsen færdig. Uddannelsen giver inspiration til trænerne og håber, I alle kan mærke lidt forandring i

træningen.

Året sluttede med Nytårsløbet. Dejlig så mange mødte op for at ønske hinanden godt Nytår. Finn sørgede

for at skyde raketter af og alle sluttede af med Champagne og kransekage.

Jeg vil slutte med at give en stor tak til alle i klubben, til dem der på den ene eller anden måde har bidraget

til at vores klub er aktiv og levende. Tak for jeres gode humør.

Tak for ordet og ikke mindst jeres tid.

Der var ikke spørgsmål til formandens beretning, som dermed blev godkendt.

3. Aflæggelse af det reviderede regnskab.

Freddy gennemgår regnskabet, som er sendt ud til alle medlemmer inden generalforsamlingen.

Freddy fremhæver bl.a. den flotte fremgang i indtægterne fra vores to løb – Søen Rundt og Skvætskov løbet. Samtidig er udgifterne til klubløb steget – dejligt der er opbakning til disse løb.

Der var ikke spørgsmål til regnskabet, og dermed er regnskabet godkendt.

4. Budget og kontingentfastsættelse.

Freddy gennemgår kort budgettet for indeværende år. Det vil være ok, med at der igen er et minus, så der kan deltages i de kommende klubløb.

Bestyrelsen foreslår at det nuværende kontingent fastholdes.

Budgettet blev godkendt.

5. Kommende løb og aktiviteter.

  • Silkeborg løbet 20.4.2024
  • Byfest løbet Galten den 9.5.2024
  • Tranbjergløbet 28.5.2024
  • Midsommerstafetten den 6.6.2024

Den 3.4.2024 kommer DGI og holder et oplæg om forebyggelse af skader. Det er lige efter løbeturen.

Der sendes ud fra bestyrelsen mht. tilmelding til løbene.

6. Indkomne forslag.

Der er ikke modtaget forslag.

7. Valg til bestyrelsen

På valg er

  • Lene (næstformand) – villig til genvalg
  • Birthe (løbskoordinator) – ønsker ikke genvalg
  • Freddy (kasser) – villig til genvalg

Lene og Freddy blev begge genvalgt. Tillykke med valget.

Bestyrelsen peger på Sine, som afløser for Birthe. Signe modtog valget – velkommen tilbage i bestyrelsen. Tak til Birthe for hendes store indsats i bestyrelsen.

8. Årets Bamsepris 

Finn fortæller at den første bamsepris blev uddelt i 1993. En lille anekdote. I klubben er det fortsat et medlem, der har gjort en indsats for klubben, eller har gjort sig særlig bemærket. Der tages gerne imod indstiller til Bamseprisen fremadrettet.

Årets modtager af Bamseprisen modtager den på baggrund af følgende:

Personen har i flere år lagt et stort arbejde i større projekter for klubben.

Personen er aktiv som træner – både til interval og opvarmning om onsdagen, og er pt i gang med træneruddannelse.

Personen har medvirket til at sørge for projektører, så vi kan se, når vi løber på stadion.

Personen har budt ind med oplæg på en klubaften.

Personen er inspireret af Heckmanns træningsmetoder.

De større projekter er naturligvis renoveringen af løbebanen på stadion og planerne om en rigtig atletik løbebane her ved skolen.

Det er ok at være en nørd, når det handler om løb – Stort tillykke med prisen til Kurt Petri.

9. Evt:

Skvæt skov løbet – der mangler hjælpere, så byd gerne ind. Listen sendes rundt blandt de fremmødte.

Finn takker for god ro og orden, og dermed er årets generalforsamling afsluttet.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *