Royal Run

Har du et ønske om at komme op at løbe 10 km? Vil du gerne være med til at fejre Kronprinsens 50-års fødselsdag sammen med tusindvis af andre løbere i forbindelse med Royal Run Aarhus? Så har Skanderborg Løbeklub et godt tilbud til dig!

Skanderborg Løbeklub tilbyder dig at deltage i et 11 ugers royalt træningsforløb, hvor vi sammen træner op til at løbe 10 km. Målet er selvfølgelig at gennemføre 10 km’eren til Royal Run Aarhus den 21. maj sammen med tusindvis af andre glade løbere, når Kronprinsen kommer forbi for at fejre sin fødselsdag i løbesko sammen med østjyderne.

Vi tilbyder to faste træningsaftener, hvor vores dygtige og engagerede trænere sørger for at give dig en spændende og varieret træning, og ikke mindst træne dig op til at løbe 10 km. Oveni bliver du en del af et fedt fællesskab, hvor alle har samme mål.

Første træning er mandag den 5. marts kl. 19.00. Vi mødes ved indgangen til Niels Ebbesen Hallen på Højvangens Torv. Herefter er der træning mandage og onsdage, begge dage kl. 19.00, med start fra Niels Ebbesen Skolen.

Forløbet slutter med deltagelse i Royal Run Aarhus, hvorefter du har mulighed for at
deltage i vores almindelige løbetræning.

Pris: 200 kr.
Prisen dækker 11 ugers træningsforløb og 13 måneders medlemskab af Skanderborg Løbeklub.

Tilmelding:
Tilmelding på www.skanderborglobeklub.dk under ”Bliv medlem”. Skriv ”Royal Run” på din kontooverførsel eller overførsel via MobilePay.

Har du spørgsmål til vores Royal Run-træningshold, er du velkommen til at kontakte Finn Bjerre 25779722lilianfinn@live.dk